26 december 2007

PiaT's regler...

Jamen, jeg vil da godt lægge ud med at fortælle, hvordan mine regler skal være i år...

Jeg skal bruge så meget som overhovedet muligt af mit lager og jeg fører minutiøst regnskab - har udviklet et excelregneark til formålet og tastet HELE lagret ind og det er også her, jeg holder regnskab med, hvor meget jeg bruger - både i meter og i gram...

Jeg skal bruge mindst 10 kg
  • det er altså 200 nøgler af 50 gram
  • svarende til 3,8 nøgler pr. uge året rundt
  • svarende til 27,5 gram garn om dagen
eller 40 km - (den gennemsnitlige løbelængde på mit garn er 202 m på 50 gram)
  • svarende til 111 meter garn om dagen
Det MÅ en rigtig webstrikker, da kunne klare :-D

Jeg melder mig til et helt år, altså til 31. december 2008 og jeg regner også ting med, som er påbegyndt i de seneste år (det meste ER vist påbegyndt i 2007), så jeg kører altså en kombineret UFO og Garnstop race med mig selv. Én UFO skal gøres færdig hver måned (skrev, jeg virkelig det????).

Det er SLUT med at købe til lager - om så tilbudet er NOK SÅ GODT, FRU TOFT!!!!!!!!!!! - men det er tilladt at købe supplement til påbegyndte arbejder - jeg har allerede én model i tankerne, hvor jeg nok bliver nødt til at supplere, da jeg bare ikke har noget, der passer i farven... men jeg lover at være meget kreativ og checke hele lageret en ekstra gang :-)

Tilføjelse 18/2: HVIS jeg køber garn, skal det modregnes i forbruget og jeg skal STADIG NÅ DE 10 KG eller 40 KM!!!

1 kommentar:

Ellen Kathrine sagde ...

Hej Pia!
Det der med excel regnearket lyder som en dejlig ting- kunne jeg evt få en kopi ? Jeg kunne ihvertfald godt trænge til et overblik over lageret her...