05 januar 2009

Tina R - status

Så gik strikkeåret 2008, og jeg har fået gjort status. At være med i "garnlager 2008" har gjort, at jeg er blevet meget bedre til at kigge på det garn, jeg har liggende og tænke "Hvad kan jeg lave af det" i stedet for at kigge opskrifter og sige "Den vil jeg strikke" og så købe garn. Jeg har opsummeret herunder, mine regler er skrevet med sort og status med rødt.

Tinas regler:

"Der skal strikkes minimum 12 par sokker af selvstribende/-mønstrende garn i 2008" - opfyldt og lidt til

"Garn til strømper går på et regnskab for sig selv, skal gerne være brugt 2 kg fra lager i løbet af året" - Jeps, har brugt 2799 g

"Der må gerne suppleres op, hvis der ikke er nok egnet garn på lager - suppleringen må ikke overstige 50% af projektets samlede vægt" - overholdt

"Der skal strikkes 3 projekter, før der må købes garn til et tilsvarende projekt (3 par sokker udløser lov til at købe garn til et par osv.)" og "Ved årets udgang skal min garnforbrug fra lager minimum være 5 kg større end vægten af indkøbt garn" - er ikke helt overholdt, shame on me.... Jeg er faldet over et par gode tilbud, som jeg bare måtte eje, men der er indkøbt til helt specifikke projekter, f.eks. til 2 små tæpper, jeg har lovet mine unger og noget Noro Silkegarden i "mine" farver, der var til næsten halv pris.....Og så var jeg forbi BCs lagersalg i frb. med håndarbejdsmessen i Fredericia, og der syndede jeg også.

"Alle påbegyndte projekter, der ligger rundt omkring, skal strikkes færdige eller trævles op i løbet af året. Lige nu har jeg en uldbluse med fisk på, en hvid børnebomuldstrøje, en piratsweater, en Kauni-bluse, en Evilla-bluse, en børne-slå-om, en sommerbluse, en hækle/strikke-jakke og en hel del enlige sokker liggende" - Ups...skal vi tale om noget andet? Det er ikke gået helt godt, jeg har stadig projekter liggende. Måske man skulle overveje bare at aflive dem, når jeg ikke har fattet interesse for dem i et helt år nu.

"Kidmohair tæller 3-dobbelt i regnskabet, både hvad angår vægt og brugte meter. Har en del kidmohair liggende, og kidmohair-projekter tager bare tid. 3-doblingen er forhåbentlig en ekstra motivationsfaktor" - har kun fået brugt få gram....gider ikke en gang regne 3-doblingen ud

"Forbrug til færdige projekter regnes både i gram (kg forhåbentligt) og i meter - har opgivet at holde styr på meter-antallet, men jeg har strikket af 7260 g garn fra lageret, og det er jeg godt tilfreds med. Jeg har faktisk brugt lidt mere, for jeg har strikket et par tørklæder, som jeg fik foræret væk, inden jeg fik dem vejet.














-

Ingen kommentarer: